|
|
LokalListen får repræsentant i Kommunekontaktrådet
Efter en urafstemning blandt de Lokalliste-valgte i Region Hovedstaden
er Axel Bredsdorff, LokalListen Rudersdal, blevet udpeget som medlem af
Kommunekontaktrådet. Sammen med Arne Bech fra Hvidovrelisten skal de
repræsentere Lokallisterne i rådet i den kommende periode.
Kommunekontaktrådet er først og fremmest et koordinerende forum for alle
kommuner i regionen. Et sted hvor man styrke kommunalbestyrelsernes
indflydelse på den regionale udvikling, drøfte og fremme fælles
regionale interesser og endelig et forum, der kan sparre bestyrelsen i
Kommunernes Landsforening.
- ”Jeg glæder mig meget til at
deltage i dette forum”, udtaler Axel Bredsdorff, der samtidig er
glad for den solide opbakning, der var omkring hans valg blandt
lokallisterne.
- ”I disse år er kommunestyret
under massivt pres fra Folketinget, som i stigende grad forsøger at
lægge bånd på kommunernes muligheder for agere, og her tror jeg det er
vigtigt at kommunerne har et stærkt forum, der kan drøfte strategi og
taktik for at fastholde kommunernes råderet. Endelig glæder jeg mig til
igen at få lejlighed til at ”netværke” og udveksle erfaringer med mange
gode og engagerede politikere fra regionen. Vi kan altid lære af
hinanden,” slutter Axel Bredsdorff.
|
|